2. Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land 3. (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære; 4. thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris. 5. Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn, 6. Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig, 7. når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig; 8. thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge. 9. Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast. 10. Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke, 11. gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. 12. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.